Artikler

Giv julestemningen et løft

Synes du, det kan være svært at komme i den helt rette juleånd? Så kan det være, du har brug for et par simple råd, der giver julestemningen et løft i hjemmet. Det behøver nemlig hverken være dyrt eller besværligt at få lidt ekstra magi ind under juletræet.

Her kommer 3 gode råd, som du kan bruge til at komme i bedre humør i den søde juletid.

Pynt op – og lav evt. udsmykningen selv!

Når det bliver jul, er det vigtigt at man sørger for at få pyntet godt og grundigt op i hjemmet. Alene det at hænge flot juleudsmykning op er med til at markere, at nu starter julen for alvor. Nogle holder mest af at hænge flotte ornamenter og design-inspireret julepynt op, mens andre er mere til at gøre det hele selv og få en personlig jul bragt i spil.

Dette kan især være at foretrække for familier med børn i huset! Her kan man lave det til en hel aktivitet at sætte sig ned og klippe og klistre julepynt i alle mulige variationer! Det er særligt med til at give de mindste en god jul, hvor de genkender deres pynt på træet og rundt omkring i hjemmet.

Lys skaber liv

Det er ikke kun pynten, men også lyset, der skaber liv og hygge! Julen ligger som bekendt i december måned, hvor mørket falder hurtigt på. Derfor er det vigtigt med god belysning, som er med til at skabe den helt rette stemning!

Lys kan være i mange former og farver – lige fra kulørte julekæder til levende lys. Husk endelig også at udbytte muligheden for at have lys både inde og ude. At have lys udendørs er med til at bløde den tunge mørke op og skabe ekstra hygge. Det er særligt hyggeligt, når flere på samme vej har lys ude foran og der skabes en fælles ånd i kvarteret.

Husk at give dig selv lov til at nyde livet

Det kan være svært at være restriktiv, når det er den søde juletid! Derfor er det også vigtigt, at man husker at give sig selv længere snot og mere plads til at nyde livet. Vil du derfor spise de ekstra marcipangrise, så gør det uden at tælle kalorierne eller få dårlig samvittighed. Og synes du, at gaven til din partner er lidt dyrere end regnet med, så husk, at det kun er jul én gang om året.

Har du stramme principper, så behøver du naturligvis ikke gå på kompromis. Men husk at julen er hjerternes fest, hvor vi skal have det godt sammen. Derfor er det en god idé at få det hele til at gå op i en højere enhed, så du kan nyde tiden og holde humøret højt.