Artikler

Klassisk eller moderne udtryk? Find de helt rette dørhåndtag

Vil du gerne have nye dørhåndtag hjemme? Måske du er træt af, at dørene har det samme kedelige udtryk, som de havde, da du overtog huset. Det kan ligefrem være, at der også sidder samme mørke trædøre, som der gjorde, da huset blev bygget. Selvom de har charme og fungerer fint, er de samtidig med til at dræne rummet for lys – men det betyder ikke, at du skal til at investere i helt nye døre.

I stedet kan du få lakeret dørene, så de får lige den farve, du vil. Når du først er gået i gang med den proces, kan du i samme ombæring finde nye dørhåndtag. Det er med til at give et helt nyt udtryk, selvom der er tale om en relativt lille ting at ændre. Du kan finde et stort udvalg af dørhåndtag her. Så kan du også vurdere, om du gerne vil have noget moderne og minimalistisk eller noget mere klassisk.

Hvilken farve skal du vælge?

Synes du, at den største udfordring er at vælge, hvilken farve håndtaget skal være? Måske de tidligere var i hvid plast – ved ældre døre er det en meget almindelige løsning. Men du kan sagtens gå væk fra det og finde noget, der har en mere lækker farve. Har du allerede nogle detaljer i hjemmet i bestemte farver? Hvis grebene på skufferne rundt omkring eller noget andet for eksempel er i messing eller måske i børstet stål, kan du sagtens finde dørhåndtag, der passer godt til.

Du kan også overveje dørhåndtag, der er sorte. De passer godt til det meste, og det gælder uanset om du har mørke eller lyse døre, eller om de er ensfarvede eller i naturtræ. Det næste, du skal finde ud af, er, hvilken form håndtaget skal have. Det er helt op til dig, hvad du synes, er rarest og pænest.