Artikler

Sådan gør du campingvognen lækker

Det er fedt og befriende at have en campingvogn. Men der kan også være tilfælde, hvor den lige mangler de sidste detaljer, før den er helt gennemført lækker. I dette indlæg hjælper vi dig med 3 gode idéer, der kan gøre livet i din campingvogn lidt mere lækker.

Gulvvarme

Mange forbinder det at ligge på camping med sommer og sol. Men det er for det første ikke alle somre, der har pragtfuldt og lunt vejr. Og desuden overser mange, at fastlæggere tilbringer langt mere af året i deres campingvogn end bare i sommerperioden.

En af de ting, som derfor kan give en ekstra følelse af luksus, er at investere i gulvvarme til campingvogn. Gulvvarmen er let at montere, da den kan fæstnes til gulvet med tape. Hernæst skal man blot lægge sit gulvtæppe på igen.

Gulvvarmen bliver tilsluttet en transformer, så der er fuldstændig mulighed for selv at styre økonomien i det.

Det er med til at gøre løsningen både nem og billig – og ikke mindst gøre en kæmpe forskel, når man en kold morgen sætter sine fødder ned på et gulv, der ikke er koldt, men dejligt lunt.

Få dit eget køkken

De fleste køkkener i en campingvogn efterlader meget at ønske. Men det er faktisk et nemt sted at bygge om, hvis man tilhører dem, som gerne vil have deres egen opsætning. Der er dog mange installationer at holde styr på, så det kan være en god idé at få lagt en god køreplan. Det er blandt andet også vigtigt, at køkkenet ikke bliver for tungt, eftersom det skal sidde i en mobil campingvogn, som skal trækkes på bilens krog.

Med dit eget indrettede køkken kan du få plads til større ovn, en mere praktisk vask og meget mere. Det gør det lettere, når der skal kokkereres mad.

Brug møbler i flot design

Der er ingen, som siger, at en campingvogn ikke kan peppes op. Det kan let gøres ved at få indarbejdet designmøbler, der er med til at give en mere eksklusivt touch. På den måde kan man få følelsen af at være i sin egen zone, fremfor i producentens design. Små detaljer som at trække stoffet om på vognens hynder og få tæpper, små borde og ikke mindst skønne nipsting ind, kan gøre en verden til forskel. Husk desuden lidt planter, som giver liv til det hele.