Sådan gør du spisestuen hyggelig
En hyggelig spisestue sætter rammen omkring en god aften med middagsgæster. Men hvordan skaber man egentligt bedst den fysiske ramme, som egner sig til hygge? Vi giver her gode råd til dig, der vil skabe en god og hyggelig atmosfære i din spisestue.
Væggens farver og belysning
En af de ting, som har den største betydning for oplevelsen af din spisestue er dens farver på væggen. Farver kan skabe stemninger og visuelle oplevelser af rummet. F.eks. er det ret almindeligt kendt, at en hvid farve er med til at få rummet til at synes større, mens det modsatte er tilfældet for en meget mørk farve.
Men hvis man vil skabe atmosfære, kan det nogle gange være værd at overveje, om ikke en mystikfremkaldende mærk farve ville være oplagt. F.eks. kan en mørk lilla nuance eller en dyb grøn farve være med til at skabe den her særlige atmosfære, som man kan sidde og nyde omkring netop et middagsselskab.
Derudover, så skal du sørge for at arbejde med lyset. Et skarpt lys vil ikke være med til at fremkalde en hyggelig stemning, hvorimod et mære dæmpet lys – meget gerne i sammenspil med levende lys – giver et blødere skær, som giver en mere dæmpet og hyggelig atmosfære.
Dine møbler
Dine møbler er naturligvis også med til at sætte stemningen. Derfor vil et langbord og tilhørende antikke spisebordsstole være meget mere stemningsskabende end moderne møbler. Det antikke har en personlighed, som nyere designmøbler ganske enkelt ikke kan hamle op med.
Igen handler det om at skabe stemning, og her er antikke møbler en påmindelse om en svunden tid – og altså ikke bare en reference til nærmeste møbelhus.
Kunst og planter
Tænk på rummets kunst og planter som de vigtige detaljer. Planter er med til at give organisk liv i rummet, hvilket også medfører en god stemning og en ekstra ro.
Rummets kunst på vægge, borde og reoler er med til at forstærke det udtryk, du skaber med væggen, lyset og møblerne. F.eks. kan ældre lysestager på et antiks bord forstærke følelsen af det særlige og personlige, mens velvalgt vægkunst kun skabe dynamikker eller stemninger, som ellers kunne være umulige at forestille sig. Her kan du arbejde med alt fra humor til mystik, det abstrakte eller måske det uhyggelige? Der er en verden af muligheder.